Advarsel: Det er ikke din computer, der er syg! Nogle af billederne vender forkert og jeg skal nok få dem rettet, når jeg finder ud af, hvordan man gør :-)
Lørdag 28. juli blev Toke 28 år og vi havde inviteret hans familie til brunch. Vi sad tæt, men det var rigtig hyggeligt. Min fødselsdag blev også fejret (lidt forsinket dog). Om aftenen havde jeg inviteret Toke på Sticks'n'sushi med efterfølgende klassisk koncert i Tivolis Koncertsal. Det var begge dele en rigtig god oplevelse!
Moster Lisbet, mormor Gurli, søster Sif, nevø Tobias og kusine Emilie
Fredag 3. august skulle der være polterabend for Yngve Lindblom - og bryllup en uge senere, så det var ved at være sidste chance. Lidt utraditionelt til en herre-polterabend var vi faktisk 4 piger med, hvilket ikke gjorde dagen ringere.
Vi mødtes ved metrostationen nærmest Yngve og Mona (hans kommende kone) og gik i samlet flok hen til kollegiet. Her sørgede Line for at Yngve fik bind for øjnene og så listede vi andre ind. Nu skulle Yngve så føle sig frem i blinde og gætte, hvem vi hver især var. Han ville ikke komme videre på sin færden, før han havde gættet alle. Mona blev listet ind i rækken og han fik langt om længe gættet hende som den sidste. Det lover ikke godt, hehe :-)
Så er vi klar til afgang mod Roskilde, hvor vi skulle spille kajakpolo.
Man skal ikke undervurdere kajakpolo! Det er meget hårdt og man skal have de gode armmuskler i gang. Reglerne er simple: 1 point ved at score med alm kast. 2 point ved at score med hovedstød og 3 point ved at score med saksespark!!!
Den kommende brudgom - klar til kamp!
Der kæmpes om bolden samtidig med at man skal koncentrere sig om ikke at vælte... Vi spiller i et havnebassin lige ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Janni, ego og Julie - 3 lækre strandsild :-)
Efter en times spil og omklædning gik turen tilbage til Kbh, hvor der skulle laves og spises lækker mad på Studentergården, hvor Julie bor. Det blev sent, men det gjorde absolut ikke hyggen mindre. Næste udfordring for Yngve var ølsmagning. Vi havde hver medbragt en speciel øl: En fik tilsat lidt frugtfarve, en anden var for gammel - der var ingen, der havde sagt, at det skulle være nemt for Yngve, hehe.
Yngve gættede kun 2 rigtige i første forsøg... Alle skulle gættes, så han måtte desværre fortsætte med at smage!
Janni og jeg gav op ved 2-tiden, men festen fortsatte vist til ved 6-tiden. Vi havde alle en god dag, som vi sent vil glemme. God arrangeret, folkens!
Søndag 5. august kørte Toke og jeg op til mine forældres sommerhus for at holde noget ferie. Jeg skulle selvfølgelig male lidt og Toke skulle hjælpe Bedstefar med hans virusbefængte computer. Tirsdag var vi en tur i Viborg, hvor vi ud over at shoppe også var inde og se Domkirken og nyde den flotte udsigt oppe fra tårnet. Vi skulle også besøge Malene og Thomas samt spise på Bone's, hvor også Anne Marie og Thomas var med.
Bedstemor i Ullits skulle også have vores besøg - og der skulle jo også lige males lidt :-) Tante Elsebeth var hjemme fra Fyn for at passe Bedstemor, som desværre ikke var helt på toppen. Christine og Kim fra Kbh kom på miniferie torsdag, hvor vi fik en lækker frokost. Bagefter en gåtur ned til Hvalpsund Havn, hvor vi fik en velfortjent havnevaffel! Vi trængte til at blive kølet lidt ned, så vi kørte ud til Amtet og badede lidt i Limfjorden. Vandet var dejlig lunt, hvilket nok skyldes, at det ikke var dybere end godt en halv meter (læs: MEGET børnevenlig strand!) Om aftenen blev der tændt op i grillen og når man ikke kan finde røgvenderen, må man tage andre midler i brug:
Fredag gik mændene i haven - der skulle slåes græs. Over middag skulle vi på rundtur med en "topløs touristbus" rundt i området. Vi kom vidt omkring og fik både historien om Rotholmene og Brudekilden. 20 kr for halvanden times kørsel!
Om aftenen fik vi selskab af Janni (også fra Kbh). Menuen stod igen på lækker mad på grillen - skønt med en rigtig spejder. Tak for god mad, Christine!
Lørdag formiddag kørte Kim, Janni og jeg til Mona og Yngves bryllup oppe i Vigsø ved Vesterhavet (Toke og Christine kørte tilbage til Kbh). Vejret var flot og brudeparret noget så yndigt. Efter vielsen i Vigsø Kirke, kørte vi alle ned til vandet, hvor der var champagne mm.
Festen blev holdt på Vigsø Feriecenter, hvor vi både havde fået hytter og adgang til badelandet. Kim og jeg nåede lige et par ture i vandrutchebanen og boblebadet inden festen skulle begynde. Maden var desværre ret forsinket, men da den endelig kom på bordet, var der ikke noget at klage over - virkelig lækker!
Janni og jeg med vores helt personlige bodyguard Kim:
Søndag morgen efter en tidlig morgenmad gik turen tilbage til Kbh, hvor jeg lige var hjemme og vende i 2 timer inden jeg skulle flyve til Paris med Toke... Mere om det senere :-)