mandag den 22. december 2008

Nu' det jul og træet tændes på ny....


Kære alle, som har vovet sig herind. Det er lang tid siden - I know - og undskyldninger er der nok af!

Hvad er der sket siden sidst?

I juni blev vi gift og vi er nu Hr. og Fru Jensen :-) Det er en skøn ting, som vi varmt kan anbefale. Vi var en tur på Københavns Rådhus med efterfølgende reception hos Mies forældre, som bor lige rundt om hjørnet. Der var vel omkring 50 gæster +/-! Toke fik også lige fortalt de sidste, som ikke allerede vidste det, at vi venter barn til februar 2009.

I juli var vi på "honeymoon" i Madrid. Det var varmt - især for en gravid! Vi oplevede en masse, bl.a. tyrefægtning på 3. række. Vi boede hos Tokes veninde, Esther, som vi har boet hos før. Hun bor i udkanten af Madrid, men kun omkring 15 min. i metro fra centrum, så vi klager ikke. Da vi kom hjem fra Madrid tog vi nogle dage til Hvalpsund, hvor Mies forældre har et dejligt sommerhus. Her var stille og køligt og vi nød det! Ferien sluttede af med at vi skulle servere til Sofie og Olgas bryllup i Kbh - de hjælper så til vores fest næste år :-)




I august... Der var Mie til måneformørkelse i Benløse sammen med kortklubben. Spændende oplevelse at se sådan et fænomen.


I september løb Toke med i DHL-stafetten sammen med DTU Aqua - han gennemførte på omkring 25 min, så han var vist godt tilfreds.


I oktober var vi en tur på/i Island til bryllup hos et vennepar til Toke og lidt Mie. Vi var der fra onsdag aften til søndag eftermiddag og nød alle dage. Tokes lillebror boede på det tidspunkt deroppe, så ham skulle vi også besøge. Vi badede i 40 graders varmt vand (luften var kun 9 grader), vi så geysere springe 10 meter op i luften, vi nød godt af den lave kurs og den økonomiske krise, vi skal derop igen!


I november havde vi endnu engang Tokes nevø Rasmus på ferie. Denne gang smed den store luftmadras ham ud af sengen ("Æj, den dumme seng!"). Rasmus og Mie lavede julepynt i trylledej og Toke havde Rasmus med ovre på den nye bro over Åboulevarden. HResten af familien kom søndag eftermiddag efter en træt Rasmus, der i hvert fald ikke havde savnet sine forældre og lillebror, hehe.


I dec er Mie næsten gået på barsel og alt det hun troede, hun skulle nå, har hun slet ikke haft tid til... Toke har haft travlt med div. kor og har så sent som her til aften d. 22. dec. været i radioen på P2 med Sokkelund Sangkor.

Glædelig jul til alle - vi ses i det nye år!

fredag den 9. maj 2008

Det er sommer, det er sol og det er weeeekend :-)


Kære alle...


Så er sommeren vist kommet for at blive og denne her blog trænger til en voldsom opdatering... Min fejl, som jeg nu vil prøve at rette lidt op på! Billedet ovenover er taget fra vores soveværelse - når de lyserøde træer blomstre, SÅ er sommeren på vej!

I aften står den på Fredagsrock i Tivoli - Big Fat Snake spiller. Kom i god tid og nyd en is fra Coldstone inden koncerten. Yes, du læste rigtigt: Coldstone er endelig kommet til DK :-)

Da jeg kom hjem fra arbejdet i dag, satte jeg mig ned i vores lille forhave foran opgangen. Det er så 1. gang det er sket i den tid vi har boet herinde (2 år!!) STOR fejl! Nu skal det vist gøres til en vane, at eftermiddagskaffen skal nydes dernede hele sommeren, hver dag efter arbejde og mon så ikke også jeg skulle kunne få en fregne eller 2, hehe...


Lørdag d. 12. april havde vi besøg af Tokes mor + vedhæng og Fam. Bertelsen. Da vi havde spist brunch, tog vi over i Nørrebroparken og legede. Nogle spillede bold og Rasmus og jeg stod på rulleskøjter.

Vi har også været til 2 konfirmationer i år: Først min kusine Mette i Thyregod og så Tokes fætter Mads i Slagelse. Festerne var vidt forskellige, men maden var god begge steder, så vi har ingen klager :-)


Min fødselsdag blev i år holdt i Sverige, da Mor havde inviteret os til Tranedans! Og NEJ - vi er ikke aktive ornitologer ej heller skabsornitologer, men det var nu en meget god tur trods alt. Traner var der masser af, de dansede dog ikke så meget. Men selvom jeg ikke er fuglenørd, må jeg dog indrømme, at jeg aldrig har set SÅ mange traner samlet på et sted før. Det var da lidt vildt...


I marts var jeg på skiferie i Frankrig uden Toke (der er jo et kor, der skal passes...) Der faldt meget sne og den var OK. God mad, rigeligt at drikke og en enkelt frokst i det fri. Heldigvis ingen skader, men man bliver måske også lidt mere forsigtig jo ældre man bliver?


Her står jeg foran Øjet, som James Bond har suset gennem i en af hans mange film... Jeg nøjedes med at kigge, hehe!

I februar blev Tokes mormor 80 år og hun havde inviteret til fest i Holbæk med overnatning. Familien var samlet og jeg var både ude og danse med Toke og Dortes Jens. Fik vist også en lille svingom med lille Rasmus. Toke (ældst), Rune (yngst) og Sif (mellem) på rad og række:



Alt for denne gang! Nyd det gode vejr og lad være med at udsætte til i morgen, hvad du kan gøre i dag...

fredag den 4. januar 2008

Godt nytår


Så er det nye år startet. Vi fejrede det i mine forældres sommerhus i Hvalpsund sammen med dem og Kim og Christine fra Kbh.

4. juledag var vi sammen med HH-tøserne og kærester. Anne Marie og Thomas er lige flyttet til Aars, hvor de bor i en leje-lejlighed indtil deres hus bliver færdig til indflytning. NU skal de lige i gang først, hehe - grunden er købt og husets udseende næsten valgt. Så skal grunden gøres klar til at bygge på osv. De satser på at flytte ind næste år omkring påske. De vil i hvert fejre jul der :-)


Her har vi Anne Marie, hendes Thomas og min Toke.


Her er Malenes Thomas, Malene og mig selv.

Rikke var der også, men var desværre gået hjem, da mit kamera kom frem. Hun skulle tidligt op på arbejde...

Toke og jeg kørte tilbage til Kbh 1. januar efter at have tilbragt nogle dejlige dage i det jyske. Der er blevet savet, kløvet og stablet brænde. Der er kommet tagrender op på annexet. Bilen blev vasket. Der blev spist og drukket til den store guldmedalje og vi fik hilst på både min bedstefar samt Anton og Birgit.

onsdag den 26. december 2007

Jul i Kbh


Så er det værste ræs vist overstået...

Vi holdt jul hos Tokes far i Smørum. Sif og Kåre samt deres 2 drenge, Rune, Karin og hendes 2 børn samt Toke og mig - en hyggelig lille flok. Gaver var der masser af - dog er det vist først gang vi oplever, at mandelgaven til de voksne ikke blev uddelt. Mandlen var væk og skålen VAR blevet skrabet! Vi spillede dog om gaven senere på aftenen og vinderen blev Daniel.




I dag har vi været på skøjter på Genforeningspladsen. Ove, Daniel, Christine og hendes kæreste Jesper, Sif og Kåre + børn kom også. Rasmus blev efterhånden ret sej til det - især da han fik en "rolator" at støtte sig til. Dog tror jeg han synes det var sjovest at sidde på den, mens vi andre så skubbede den i fuld fart hen over isen. Selv lille Tobias var ude og prøve isen :-)




Lørdag aften var vi i Tivoli og se Crazy Christmas Cabarat. Tokes mor havde som sædvane inviteret sine børn og svigerbørn til show. Toke og jeg havde så inviteret på mad hos os inden - god start på julen!

Glædelig bagjul :-)

onsdag den 14. november 2007

2 x Helmig på Vartov



Vartov har et arrangement, som de kalder "2 generationer synger ud". Tirsdag d. 6. november havde de besøg af Ole og Thomas Helmig, som havde valgt sange fra Højskolesangbogen. Dørene blev åbnet kl 16:30 og alle damerne strømmede ind, hehe. Der var fuldt hus kl 17 og caféen havde hurtigt udsolgt af div. kager, sandwich og drikkevarer. Jeg var blandt de få rå, der fik lov at blive til aftensmad - det var nu ret hyggeligt... Vi fik lækker skipperlapskovs og stemningen var dejlig afslappet :-)


Ole og Thomas sluttede af med at spille 3/4-hændigt... Jubelen ville ingen ende tage, hehe. Som de selv sagde: "Sådan foregår julen ofte hos Fam. Helmig"

mandag den 5. november 2007

Atju!


Tror jeg er blevet ramt af en virus - eller også er der bare nogen, der prøver at hugge min sprøde stemme! Sprød er den i hvert fald, hehe...

Vi har lige haft en god weekend oppe i Hvalpsund. På vej derop fredag aften fik vi spareribs på Bone's i Vejle. Mums! Se mere på www.bones.dk og få tænderne til at løbe i vand!

Lørdag og søndag stod den på hårdt arbejde - annexet skulle gøres færdig! Gulvet skulle pilles op, lecakugler skulle væk, rockwool skulle ned, plader skulle ned igen og limes. Så kunne Toke og jeg ellers gå i gang med et lægge nyt gulv - det fineste Pergo! Det ser bare så godt ud, hehe... Der kom fodpanel på og lister oppe ved loftet samt ventilationskanal! Nu skal vi snart flytte ind *juhuu*

På vej tilbage til Kbh søndag var vi lige en tur forbi Tokes lillebror Rune i Ebeltoft. Han går på European Film College. Det var spændede at se hans nye "hjem". Aftensmaden blev en pizza nede på den lokale... Vi tog færgen Mie Mols hjem og landede på Nørrebro omkring kl 22:30

Nu er det snart jul!

torsdag den 25. oktober 2007

Vi er her endnu :-)


Sommeren er vel overstået og efteråret er nu over os *Brrr*

Der er sket meget siden sidst - både gode og mindre gode sager...

Toke og jeg nåede lige at komme hjem fra vores ferie i Paris inden min bedstemor sov ind. 92 år - så hun har haft et godt og langt liv. Hun blev begravet ved Foulum Kirke lørdag 25. august ved siden af min bedstefar. Jeg havde den store ære at følge hende til vejs ende, da jeg var en af seks, der bar kisten. En meget stor oplevelse! Familien var samlet hele weekenden i og omkring bedstemors hus. Det var rigtigt rart, for vi fik vendt en masse gode oplevelser og minder med/om bedstemor. Nu er huset sat til salg og jeg håber det er nogle flinke mennesker, der skal overtage det.

Toke er begyndt på DTU - igen! Han har fået en forskerstilling for et år, hvilken han er meget glad for. Han savnede noget matematik i hverdagen, da han på det gamle job arbejde meget med programmering. Han er så gået fra det ene dyr til det andet, nemlig fra svin til fisk, hehe :-)

Min veninde Helene og jeg har været på "tøsetur" til Mallorca. Vi var dernede i uge 41 og boede i en 2-værs. lejlighed på Hotel Continental i Alcudia. Vejret kunne have været bedre, men vi fik da en smule kulør. Skønt med noget afslapning og varme.

Rasmus - Tokes nevø - blev 4 år 14. oktober og havde inviteret familien i Zoo. Vi havde en rigtig god dag med skønt vejr og god medbragt mad og drikke. Vi gav ham en tur i bio, hvor vi har været inde og se den nye Disney/Pixar-film om rotten, der elsker god fransk mad.

Vi har fået ny seng! Skønt! Troede ikke man kunne sove så godt... Min side er blød og Tokes lidt hårdere - den gamle var også efterhånden ret gammel og slidt. Arvegods fra Tokes far, hehe.

Alt for denne gang! Hold dig munter :-)